Skip til hoved indholdet

Forældresamarbejdet

Det er vigtigt for os med et godt samarbejde med dig som forælder. Derfor holder vi to gange årligt samtaler med forældre og børn i fritidsklubben, juniorklubben og ungdomsklubben. Samtalerne minder om en skole-hjemsamtale.

Trivselssamtaler om dit barns udvikling

Det er vigtigt, at alle i klubben har det godt. Derfor holder vi 1 gang hvert år en trivselssamtale, hvor både du og dit barn deltager.

Til samtalen kommer vi ind på, hvordan dit barn synes, det er at gå i klubben, om der er aktiviteter, man savner og vi minder om, at du og dit barn altid kan komme til os, hvis der er problemer eller noget I er usikre på.

Vi spørger derudover ind til fritidsaktiviteter, hvordan det går socialt og om der er eventuelle udfordringer med venskaber eller følelsen af at være udenfor.

Vi tager også fat i svære emner som livet online, herunder samtykke og mobning, om man oplever pres i hverdagen og eventuelle bekymringer om rusmidler i familien.

I trivselssamtalen i Ungdomsklubben taler vi også om fritidsjob og at skrive ansøgninger.

Spørgsmål er altid en god idé

Vi lægger stor vægt på en åben dialog med jer som forældre. Derfor kan I forvente, at vi kontakter jer, hvis der opstår noget vedrørende jeres barn.

I er også altid velkomne til at kontakte klubben og jeres barns kontaktpædagog, hvis I har spørgsmål eller bekymringer. Vi arbejder på den måde, at vi altid har talt med dit barn, inden vi kontakter jer forældre, det gør vi for at sikre en god relation og et tillidsbaseret samarbejde.

Alle børn og forældre bliver inviteret

Vi holder forældremøde for fritidsklubben i foråret og for ungdomsklubben i efteråret. Invitationer bliver sendt ud via Aula, på Facebook og her på hjemmesiden.

Børn, som udelukkende går i vores juniorklub tilbydes også en årlig trivselssamtale, men klub/hjem-samtaler for denne gruppe vil tit foregå telefonisk.

Jeg bruger også klubben hvis der er tendenser i drengegruppen som bekymrer mig, og jeg føler mig altid lyttet til og der bliver handlet fra klubbens side.

Mor til Karl på 12 år

Fritidscentret Gammel Kongevej

Gammel Kongevej 34
9400 Nørresundby
Telefon: 99 82 33 70