Skip til hoved indholdet

Om Fritidscentret Gammel Kongevej

Fritidscentret Gammel Kongevej er et fritidscenter for alle. Her er alle velkomne og vi tror på, at alle har noget positivt at byde på.

Et hus for mennesker

Hen over årene har der været lavet mange forskellige former for tiltag for at skabe rammerne for det bedste fritidstilbud for alle vores børn og unge. Alle med udgangspunkt i, at når man kommer ind i vores hus, så er man først og fremmest et menneske – og alle mennesker har nogle særlige behov, som det er vores opgave at varetage på allerbedste vis.

Vi er nysgerrige og vi har positive forventninger. Vi tror på, at børn og unge gør det godt, når de kan.

Alle bruger alle rum

I foråret 2020 kickstartede vi Gammel Kongevej i sin nuværende form. Vi kunne se flere sammenfald og match mellem vores børn og unge i ressourcepladser og børnene og de unge i fritidsklubben, og vi ville gerne skabe gode betingelser for fællesskaber og aktiviteter på tværs. Vi ønskede blandt andet, at alle vores børn og unge skulle bruge hele huset og ikke lade sig begrænse af forskellige grupperum for specifikke børn og unge i huset, og vi arbejdede hen imod flere fællesaktiviteter.

Det betyder, at vi i dag har et hus, hvor alle bruger huset på tværs og hvor alle har glæde af hinanden, uanset hvilket særligt behov man har.

Læs mere om ressourcepladser i fritidscentrene på aalborg.dk

Faste begivenheder

Hos Fritidscenter Gammel Kongevej laver vi mange forskellige ting. Og meget opstår på baggrund af, hvad de unge gerne vil. Men vi har nogle faste tilbagevendende begivenheder, som vi holder hvert år.

De faste begivenheder er:

  • Fastelavnsfest
  • Påskefrokost
  • Sommerfest
  • Koloni for Fritidsklubben
  • Klubbens fødselsdag
  • Halloween
  • Julefest
  • Julefrokost

Sammen med børn og unge skaber vi et trygt og sundt fritidsliv, hvor troværdighed og fællesskab er grobund for udvikling og mestring af eget liv

Kerneopgaven i Fritidscentret Gammel Kongevej

Fritidscentret Gammel Kongevej

Gammel Kongevej 34
9400 Nørresundby
Telefon: 99 82 33 70