Skip til hoved indholdet

Til kommende studerende

Bliv en del af pædagogisk praksis. Praktikken sætter fokus på sundhed, kreativitet, kommunikation og samarbejde, samtidig med at du udvikler dine faglige kompetencer gennem vejledning, sparring og relevant litteratur.

Her kan du udvikle dine kompetencer

Praktikken giver dig mulighed for at deltage i pædagogisk praksis og udvikle dine kompetencer inden for planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteter. Du vil arbejde med børn og unge i forskellige udviklings- og læringsrum såsom skoler og fritidsinstitutioner.

Praktikken fokuserer på sundhed, kreativitet, professionsfaglig kommunikation og tværprofessionelt samarbejde. Du får vejledning og mulighed for at afprøve pædagogiske metoder i praksis, samtidig med at du styrker din viden om målgrupper og organisatoriske rammer.

Læringen understøttes af relevant litteratur, sparring og praktiske erfaringer.

Pædagogens praksis

Praktikken fokuserer på deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetencemål

Du skal kunne begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i praksis på praktikstedet. Desuden skal du kunne vurdere egne læreprocesser i praksis.

Videns- og færdighedsmål samt læringsmuligheder
Praktikstedets målgrupper og samfundsmæssige opgaver

Du får viden om praktikstedets målgrupper og dets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, og lærer at anvende denne viden i det pædagogiske arbejde.

For at understøtte dette får du mulighed for at lære målgruppen at kende og få indsigt i fritidscentrenes opgaver i Aalborg Kommune. Læring sker gennem personalemøder, sparring med kollegaer samt læsning af relevant litteratur.

Målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis

Du får viden om målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder effekten af forskellige pædagogiske metoder.

For at opnå dette får du mulighed for at planlægge og gennemføre aktiviteter, som efterfølgende evalueres sammen med din praktikvejleder og kollegaer. Læringen understøttes gennem teoretisk viden, pædagogiske metoder samt forståelse af menneskesyn og pædagogisk tilgang. Der vil desuden være gruppearbejde på personalemøder, hvor relevant teori og metoder i det pædagogiske arbejde diskuteres.

Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer

Du får viden om forskellige evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og lærer at reflektere over egen deltagelse i pædagogisk praksis.

Under praktikvejledningen får du mulighed for at afprøve sin viden om evaluering og dokumentation. Du vil desuden arbejde med forskellige didaktiske modeller og observationer for at forbedre dine egne læreprocesser.

Sundhed og måltidskultur

Du får viden om den sundhedsmæssige og dannelsesmæssige betydning af madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.

På praktikstedet tilbydes børn og unge et gratis sundt og let måltid, og Aalborg Kommune har et mål om at være over 90 % økologiske. Der er fokus på bevægelsesglæde, sundere alternativer samt motiverende samtaler med de unge om madvaner, måltidskultur og hygiejne.

Relevant litteratur

Du får udleveret en mappe med relevante arbejdsredskaber samt mulighed for at låne bogen Fritids- og Ungdomspædagogik af Christoffer Schultz.

Udviklings- og læringsrum

Praktikken fokuserer på pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum såsom skole og fritidsinstitutioner. Dette inkluderer tilrettelæggelse, gennemførelse og kommunikation om pædagogiske aktiviteter.

Kompetencemål

Du skal kunne skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole. Derudover skal du kunne indgå i professionel kommunikation om disse opgaver.

Videns- og færdighedsmål samt læringsmuligheder

Professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde

Du får viden om professionsfaglig kommunikation og lærer at samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører.

  • Du deltager i alle personalemøder, hvor du kan få et punkt på dagsordenen.
  • Mulighed for at deltage i opstartsmøder og/eller statusmøder.
  • Mulighed for at deltage i et ledermøde mellem fritidscenterleder og souschef.

Ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder klasserumsledelse

Du lærer at motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring.

  • Mulighed for at observere forskellige læringsrum på Gammel Kongevej gennem aktiviteter og arrangementer.
  • Mulighed for selv at afholde aktiviteter, hvor du træner ledelse og motivation i de tre læringsrum.

Didaktik og metodik knyttet til læring

Du får viden om sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogisk praksis.

  • Mulighed for at arbejde praktisk med didaktik og metodik og reflektere over egen pædagogiske praksis.
  • Planlægning og afvikling af aktiviteter, hvor du anvender din teoretiske viden om didaktik.
  • Deltagelse i fastlagt kollegial sparring en gang om måneden, hvor hele personalegruppen deltager. Fokus er at give indsigt i egen praksis.

Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processer

Du lærer at tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser med inddragelse af børn og unges perspektiv.

  • Arbejde med kreative, æstetiske og bevægelsesmæssige processer.
  • Få indsigt i, hvordan personalet arbejder pædagogisk samt være med til at afvikle og udvikle aktiviteter baseret på teoretisk viden.

Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde

Du lærer at tilrettelægge og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed.

  • Indblik i fritidscentrets forebyggende arbejde på skoler gennem rusmiddel- og alkohol-/rygeseminarer (Camp Ung).
  • Erfaring med pædagogisk arbejde i forbindelse med udvikling af aktiviteter.

6-18-åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

Du lærer at tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter baseret på analyser af børn og unges udviklingsmuligheder.

  • Erfaring med forskellige aldersgruppers brug af fritidstilbuddet samt forståelse af overgangen fra barn til ung.
  • Mulighed for aktiv deltagelse i dagligdagen.

Relevant litteratur

Du får udleveret en mappe med relevante arbejdsredskaber samt mulighed for at låne bogen Fritids- og ungdomspædagogik af Christoffer Schultz.

Samarbejde og udvikling

Praktikken fokuserer på tværprofessionelt samarbejde samt det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.

Kompetencemål

Du skal kunne arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik for at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring.

Videns- og færdighedsmål samt læringsmuligheder

Institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde

Du lærer at agere professionelt inden for de institutionelle og organisatoriske rammer.

  • Kendskab til de organisatoriske rammer i fritidscentret og professionel ageren heri.
  • Introduktion via introkursus for nye medarbejdere og oplæring i organisationens redskaber, såsom servicedeklarationer, ABC-folder, sorg- og kriseplan, pædagogiske redskaber, mappe for nye medarbejdere, APV, kalender, elektronisk skrivebord og MinLøn.

Tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper

Du lærer at analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejde med lærere og andre faggrupper.

  • Deltagelse i brobygning mellem fritidscentret og den nærliggende skoles 3. klasse.
  • Anvendelse af teoretisk viden om tværprofessionelt samarbejde i praksis.

Praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde

Du får indsigt i fritidscentrets tværprofessionelle samarbejde.

  • Mulighed for at deltage aktivt i det tværprofessionelle arbejde og analysere samarbejdspraksis.

Forandringsprocesser og innovation

Du deltager i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag.

  • Mulighed for at observere, reflektere og komme med forslag til nye tiltag i pædagogisk praksis gennem sparring med kollegaer.

Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis

Du lærer at sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder samt udvikle viden gennem refleksion.

  • Deltagelse i udviklingen af pædagogisk praksis.
  • Mulighed for at anvende og formidle teoretisk viden om didaktiske og pædagogiske metoder i praksis.

Relevant litteratur

Du får udleveret en mappe med relevante arbejdsredskaber samt mulighed for at låne bogen Fritids- og ungdomspædagogik af Christoffer Schultz.

Uddannelsesplan for praktikperioderne, Skole- og Fritidspædagogik.

Praktikstedet skal jævnfør bekendtgørelsen pargraf 9 stykke 2 lave uddannelsesplan for de praktikperioder, hvor praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder i huset:

  • Skole- og fritidspædagogik
  • Social- og specialpædagogik

Valgfag i daglig praksis:

  • Kreative udtryksformer
  • Natur og udeliv
  • Sundhedsfremme og bevægelse
  • Medier og digital kultur

Fritidscentret Gammel Kongevej

Gammel Kongevej 34
9400 Nørresundby
Telefon: 99 82 33 70