Skip til hoved indholdet

Vores pædagogik

Her kan du læse mere om Fritidscentret Gammel Kongevej og om vores pædagogiske og faglige tilgang.

Et socialppædagogisk fritidstilbud

Fritidscentret Gammel Kongevej er et socialpædagogisk fritidstilbud med fritids-, junior- og ungdomsklub for børn og unge fra Nørresundby i alderen 10-18 år.
Vi har en skøn blanding af både neurotypiske og neurodivergente børn og unge, hvor enkelte har fysiske funktionsnedsættelser. Vi er forankret i Center for Tværfaglig Forebyggelse i Job og Velfærd.

Vi arbejder med relations- og kompetenceudviklende pædagogik ud fra blandt andet en neuropædagogisk tilgang. Vi støtter op omkring den enkeltes behov, udvikling og trivsel samtidig med, at vi sætter rammerne for en meningsfyldt fritid, hvor vigtigheden af at være et præstationsfrit miljø er central.

I det seneste år har vi været særligt optaget af at udvikle en faglig praksis, der skaber muligheder for, at alle børn og unge kan deltage, samt udvikle på samarbejdet med familier og netværk.
Vi arbejder inkluderende og med fællesskabende pædagogik med et systematisk fokus på værdifulde fællesskaber. Vores grundlæggende holdning er, at der skal være plads til alle!

Aktiviteter og faciliteter

Vi tilbyder en bred vifte af aktivitetsmuligheder, blandt andet sportssal med scene, E-sportsrum, musikrum med studie og flere kreative værksteder. Vores fantastiske udearealer inkluderer en fodboldbane, skaterbane, gynger og bålhytte. Vi skaber små hyggelige kroge, rum og aktiviteter i vores store hus så der er noget for alle børn og unge.

Personalegruppe

Vi er en engageret, faglig kompetent og dynamisk personalegruppe. I personalegruppen vægter vi forskelligheder, og ønsker at favne bredt kompetencemæssigt, da vores børn og unge har forskellige behov og ønsker.

Fritidscentret Gammel Kongevej

Gammel Kongevej 34
9400 Nørresundby
Telefon: 99 82 33 70